Et flot design, der ikke sælger, er en dyr plakat. De sider vi ser konvertere bedst i Danmark, følger næsten altid de samme fem principper.

1. Ét tydeligt næste skridt

Hver side skal have én primær handling: ring, book, skriv, køb. Sekundære links må ikke se ud som knapper.

2. Hierarki frem for effekter

Størrelse, vægt og luft styrer, hvad øjet ser først. Har alt samme vægt, ser brugeren ingenting.

3. Læsbarhed er design

16–18 px brødtekst, 60–75 tegn per linje og god linjeafstand. Lav kontrast er den mest almindelige fejl på pæne danske sider.

4. Tillid i det synlige område

Rigtige billeder, CVR-nummer, telefonnummer, referencer og priser. Stockfotos og luftige løfter gør det modsatte.

5. Tempo

Store ukomprimerede billeder og fem webfonte koster konvertering. Optimér billeder, indlæs kun det du bruger, og hold øje med Core Web Vitals — se vores guide til hurtigere sider.

Test i den rækkefølge

Ret tempo og læsbarhed først, dernæst hierarki og handling. Farver og illustrationer flytter sjældent noget, før de fire første ting er på plads.